Søg og du skal finde

Årets gang for råvildtet

I vintermånederne går råvildtet sammen i spring, nogle steder i store spring og andre steder i betydelig mindre spring. Om sommeren er det utænkeligt, at større bukke går sammen, hvorimod en pladsbuk godt kan acceptere mindre bukke på hans revir, så længe han ikke betragter dem som konkurrenter. Den dag en ung buk af pladsbukken opfattes som en konkurrent eller tillægger sig en attitude som om, han ”var noget ved musikken”, går der ikke lang tid, før det igen bliver hverdag for den unge buk. Dette kan den unge buk så tænke over, mens den spurter ud over pladsbukkens revirgrænse med en temmelig bestemt og aggressiv pladsbuk i hælene.

Man kunne skrive en hel bog om, hvilke iagttagelser og forskelligheder der observeres hos råvildtet gennem et helt år. Jeg vil i det efterfølgende afsnit forsøge at gøre det kort.

Januar

Januar er den sidste måned i jagtåret, hvor man kan afskyde råvildtet. På de revirer, hvor man har et stort jagttryk, virker råvildtet skræmt og stresset. Det er muligt, at man ikke jager råvildtet hver weekend, men hver gang, der er uro i skoven, stresses råvildtet. Derfor vil råvildtet trykke meget og forsøge at holde sig skjult i remiser og andre tætte kulturer på jagtreviret. Råvildtet ved jo ikke, at man de fleste gange, man jager i skoven, ikke afskyder råvildt, hvorfor man skal være opmærksom på, at hver forstyrrelse i skoven stresser råvildtet. Har man mulighed for at undgå at drive de tætte kulturer af i skoven, hver gang man har jagt, vil dette stresse råvildtet mindre. Mennesker kan blive syge og dø af stress – det kan råvildtet også.

Alt efter hvordan vinteren former sig, klarer råvildtet sig bedre eller dårligere. Har vi en hård vinter med sne som i 2009/2010, vil et større antal råvildt ende som faldvildt, hvilket vil have en rigtig god indvirkning på den videre råvildtforvaltning, da dårlige dyr næppe vil klare sig helskindet gennem vinteren. Alle de dårlige dyr, som vi jægere ikke har fået afskudt, inden jagttiden slutter, kan naturen hjælpe os med at luge ud i, hvilket vi skal være meget taknemmelige for.

De steder, der fodres med kraftfoder, kræves der en ekstra stor indsats, da de dårlige dyr kan klare sig gennem vinteren grundet den menneskelige hjælp via fodringen. Derfor er ansvaret stort på de revirer, der fodrer, da det er et must, at de dårlige dyr bliver afskudt, inden jagttiden slutter.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, er januar også én af de måneder, hvor der ædes meget kraftfoder.

De befrugtede æg, som indtil nu har svævet rundt i livmoderen, sætter sig fast på livmodervæggen omkring årsskiftet, hvorefter de begynder at vokse som fostre. De måler nu mellem få millimeter og to cm i længden (afhængig af tidspunktet for beslåningen).

Det tager ca. fire måneder fra fosteret begynder at vokse, til det kommer til verden som et fuldt udviklet rå- eller bukkelam.

 

Februar

Jagtåret starter i min verden den 1. februar, da det er den første dag i mange måneder, at råvildtet kan føle sig sikker på ikke at blive jaget og skudt.

Råvildtet vil på dette tidspunkt være meget stresset, dog alt efter hvor stort et jagttryk man har haft på reviret i månederne før.

Man vil ikke se så meget råvildt på reviret og kan blive i tvivl om, om man måske har afskudt for mange dyr i indeværende jagtsæson. Men bare rolig, dyrene er der stadig, men har ændret døgnrytme grundet de sidste måneders uro i skoven. Der har været jægere i skoven, løse hunde og skudt på jagtdagene. Sammenholdt med at råvildtet ikke bevæger sig ret meget for at spare på energien, ses der ikke meget råvildt i februar måned, medmindre det presses ud.

I slutningen af februar kan man begynde at vænne råvildtet til, at man kører på reviret, så man senere kan fotografere dyrene, hvis man vil bruge billeder af råvildtet i ens afskydningsplan.

Råvildtet går stadig i spring, og fodrer man med kraftfoder eller andet, vil råvildtet spise meget i denne måned.

Fostrene i livmoderen på hundyret vokser og måler nu mellem halvanden cm og to og en halv cm i længden (afhængig af tidspunktet for beslåningen).

 

Marts

I marts måned begynder der at ske noget. Springene begynder at opløses eller er allerede opløst. De ældre bukke fejer den nye opsats i denne måned, hvorimod de yngre bukke første fejer opsatsen i april og maj måned. I marts måned kan man begynde at fornemme, om det bliver et godt- eller dårligt gevirår, når man får fundet bukkene og bedømmer deres opsatser.

Gammelråerne går stadig sammen med sidste års lam i små kernefamilier.

Hvis foråret kommer tidligt, vil råvildtet kaste sig over de grønne spirer som vælter op af jorden, når evt. sne forsvinder, og foråret nærmer sig. Hvis foråret kommer fra den ene dag til den anden, kan man risikere at støde på råvildt, som ikke umiddelbart kan omstille tarmfloraen til de friske spirer og derved får uorden i tarmsystemet, hvilket ses ved at nogle får diarré (tyndskid). Hvis der ikke meget hurtigt igen kommer balance i dyrets tarmsystem, risikerer dyret at dehydrere og til sidst dø. Det er primært de unge dyr, som har svært ved at omstille tarmfloraen til de friske grønne spirer, som vælter op af jorden. Anemonerne plejer også at springe ud i marts måned, hvilket råvildtet sætter pris på, hvis der ikke er andet lækkert at æde på reviret. I øvrigt springer anemonerne altid ud før bøgen, da anemonerne har brug for solen, før bøgeskoven lukker til, og solens stråler ikke længere kan nå ned til anemonerne.

I slutningen af marts eller april måned sker det, at man finder store stærke bukke forendt i skoven. De er enten i bast eller begyndt at feje basten af, og ser ud som om, at de er i super kondition (ser sunde ud med god kropsvægt), men fakta er, at de af en eller anden årsag er døde. Man finder ikke mange af disse døde bukke, men hvis man overvåger sit revir grundigt, kan man risikere at finde ét eller to tilfælde hvert år.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, vil råvildtet også spise meget i denne måned.

Fostrene i livmoderen på hundyret vokser og måler nu mellem tre cm og fire cm i længden (afhængig af tidspunktet for beslåningen).

 

April

Bøgen springer ud som et tegn på, at foråret er kommet. Jægerne begynder at færdes på reviret og anlægge vildtagre, nyplantning og lign. Råvildtet ses hver dag trække ud på markerne og er på de fleste dage ikke særlig skræmt i forhold til om efteråret.

Man begynder at kunne se de runde former på de hundyr, som blev beslået året før, ligesom april er den måned, hvor man under observationer på reviret kan se flest bukke.

Man kan hver dag se nye fejninger på træer og buske, da bukkene i denne periode laver indbyrdes aftale om, hvor disse revirgrænser skal være. I de fleste tilfælde finder bukkene rimeligt nemt ud af diverse revirgrænser, men til tider sker det også, at et alvorligt slagsmål skal afgøre sagen.

I slutningen af april kan naturen vise sig fra den barske side. Selvom lammene har været sammen med gammelråen, siden de blev sat året før, bliver de nu smidt på porten. Selvom de gang på gang vender tilbage til gammelråen, fortsætter hun med at jage dem væk, indtil de har forstået budskabet og begiver sig ud i den store verden helt alene. Gammelråen ønsker nemlig ikke at have sine lam omkring sig, når hun snart skal sætte årets nye lam. Sætteperioden kan nogle år strække sig over en meget lang periode, nemlig fra ca. 1. maj til midten af juli (halvanden måned). Jeg har endda set lam så tidligt som den 23. april, hvilket må siges at være tidligt. Derfor er gammelråen ikke kørt ned eller forendt på anden måde, når man ser ét eller to lam løbe forvirret og ubeslutsomt rundt på terrænet. De er bare blevet smidt ud hjemmefra. Det er ikke unormalt, at gammelråen efterfølgende tillader sidste års lam at gå i nærheden af hende sammen med de nye lam.

Der er kun nogle få uger til bukkejagten starter, og på disse uger skal bukkelammene fra sidste år lære at stå på egne ben...!

Den manglende livserfaring er én af årsagerne til, at der bliver skudt så mange årsbukke under bukkejagten.

Hundyrene som skal sætte lam, holder lav profil og viser sig ikke så meget mere.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, vil foderforbruget i slutningen af april begynde at falde.

Fostrene i livmoderen på hundyret vokser og måler nu mellem fem cm og otte cm i længden (afhængig af tidspunktet for beslåningen). Nogle hundyr kan allerede sætte lammene i april måned.

 

Maj

I maj måned har bukkene delt reviret imellem sig ud fra reglen om, at den stærkeste vælger først. Den stærkeste buk behøver ikke nødvendigvis at være en buk med størst opsats. Da bukkene ikke har noget spejl og kan se, hvor stor en opsats de har, er det med andre ord alder, dominans og livserfaring, som afgør, hvor stær en buk er.

Den 16. maj begynder bukkejagten, og i de første 14 dage efter bukkejagten er startet, skal bukkene over en periode lige have delt revirerne op igen, da de fleste bukke bliver skudt i præcis denne periode (også ældre bukke). Når en pladsbuk bliver afskudt, står der altid en ny buk klar til at overtage reviret.

De voksne bukke har midt i måneden ikke skiftet helt til sommerpels, hvorimod de yngre dyr allerede har skiftet til sommerpels.

De hundyr, som har sat lam tidligt, holder stadig lav profil for at beskytte lammene mod rovtøj.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, æder råvildtet ikke så meget fra foderhusene.

 

Juni

I juni måned ser man pludselig ikke så meget råvildt, som man så i de sidste to uger af maj måned. En del bukke er allerede blevet afskudt, hvilket selvfølgelig sætter sit præg på bukketurene i skoven, hvor man af indlysende årsager ikke ser så mange bukke mere. De ældre bukke holder sig skjult, hvilket de i øvrigt gør hele året. Bukkene bevæger sig ikke så meget i juni måned, da de bare venter på, at brunsten skal starte i slutningen af juli eller begyndelsen af august måned.

Gammelråerne holder sig også delvist skjult med årets nye tilvækst af lam og bevæger sig ikke så meget rundt, men opholder sig i reglen tæt på lammene, som er sat af i høj vegetation. Gammelråen er så ”smart”, at hun til at begynde med sætter lammene af med en afstand på 30-50 meter og kan kalde dem frem enkeltvis. Først efter to-tre uger sidder lammene ved siden af hinanden, når de søger dække i høj vegetation, levende hegn eller markafgrøder. I juni måned begynder man at kunne fornemme årets afkast af lam, da gammelråerne begynder at vise sig ude i det fri med deres nye lam.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, æder råvildtet ikke så meget fra foderhusene.

 

Juli

I juli begynder råvildtet igen at røre på sig, og måske mere præcist i midten af juli måned, da brunsten begynder. Dvs. før den egentlige og ”rigtige” brunst begynder, har hundyret det, man kalder en forbrunst. Bukkene er i denne periode meget interesseret i hundyret, men får hende ikke beslået, før hun er rigtig klar. Forbrunsten er en af naturens snedige finurligheder, som sikrer, at hundyret har en buk i nærheden af sig, når hun er klar til at blive beslået.

Man kan mange gange se, om en gammelrå med en buk konstant i hælene er i forbrunst eller i den rigtige brunst. Hvis gammelråens lam stadig er ved hendes side, er hun formentlig stadig i forbrunst, da hun som regel ikke har lammene ved sin side, når hun bliver beslået. Når det er sagt, er der ingen regel uden undtagelse. Mange gange vil man i brunsten se flere lam gå sammen, og det er ikke unaturligt at se 8-10 lam på samme brakmark i nærheden af remise eller andet skjul sammen med nogle få hundyr. Disse ”børnehaver” er helt naturlige, og mange opløses straks efter, hundyret er beslået.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, æder råvildtet ikke så meget fra foderhusene.

 

August

Bukken har travlt med at beslå så mange hundyr i hans område som muligt, og bukken udfører et kæmpe løbearbejde igennem hele perioden. Udover at holde øje med de brunstige hundyr, holder han også øje med alle de andre bukke i området. Bukkene indtager ikke meget føde, fra forbrunsten starter, og indtil brunsten er overstået. Efter brunsten er overstået, har specielt bukkene behov for at få fyldt depoterne igen.

Derfor er efterårsfedningen den vigtigste periode vedr. fødeindtag hos råvildtet, som normalt er tre uger inde i august måned. Dette kaldes som nævnt efterårsfedningen og fortsætter i de næste fire måneder, hvor råvildtet skal have opfyldt depoterne på krop og i skelettet.

Efter landbruget har høstet markerne, vil man have større muligheder for at se råvildtet igen, ligesom råvildtet begynder at søge til remiser, levende hegn og skoven for at kunne søge dække.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, begynder råvildtet at æde mere fra foderhusene.

 

September

Råvildtet nyder roen på terrænet på nær de dage, hvor der drives andejagt i jagtrevirets søer og specielt jagt ved søerne i skoven, og det kan godt stresse råvildtet. Råvildtet bevæger sig som udgangspunkt ikke så meget og fortsætter med at æde, så de kan gå ind i vinteren med en god efterårsfedning.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, er september nogle år én af de måneder, hvor der ædes mest kraftfoder.

  

Oktober

I oktober måned starter jagten på råvildtet, og mange afskyder råvildtet fra den 1. oktober. Råvildtet stresses selvfølgelig af denne forstyrrelse og sammenholdt med, at der også afvikles andre former for jagt på reviret, er oktober jagtårets første stressende måned for råvildtet.

I.h.t. den planlagte afskydningsplan skal man komme i gang med afskydningen i starten af oktober. Her er det nemt at se forskellen på lam og voksne dyr, ligesom dyrene ikke er så skræmte som senere på året.

De ældste bukke kan godt kaste opsatsen allerede i oktober måned.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, er oktober også én af de måneder, hvor der ædes meget kraftfoder.

 

November

I november er det ligesom om, at alt råvildt er forsvundet, i hvert fald på de revirer, hvor der drives jagt. Råvildtet har lært at leve i det skjulte, og hvis man laver en råvildtoptælling i november måned, vil man blive slemt skuffet over, hvor lidt råvildt man ser.

Jeg har selv tidligere været ved at ryge i ”fælden”, og overvejet at revurdere den planlagte afskydningsplan for året, da jeg ikke så ret meget råvildt i november måned. Men erfaringerne har lært mig, at råvildtet skam stadig er på reviret, men har ændret bevægelsesmønster og grundet jagttrykket fortrækker at leve i det skjulte. Sammenholdt med at råvildtet henover vinteren lever i spring, oplever man ikke som tidligere på året, at se enkeltstående stykker råvildt stå spredt over reviret. Dette bevirker formentlig, at vi føler, at vi ser mindre råvildt i vinterperioden.

Man begynder at se flere bukke, som har kastet, hvilket primært sker hos lidt ældre bukke.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, er november også én af de måneder, hvor der ædes meget kraftfoder.

  

December

December er faktisk en tro kopi af november måned, når man kigger på råvildtets adfærd og bevægelsesmønster. Spring af råvildt kan øge i antal. Der ses stadig bukke på reviret, som ikke har kastet årets opsats endnu.

Man begynder måske under jagterne af finde lidt faldvildt i remiser og lign., specielt hvis vinteren er hård. Den hårde og kolde snevinter, vi har haft i denne vinter (2010), skal vi faktisk være glade for, da den hjælper os med at bevare en sund og stærk råvildtbestand.

Det er muligt, at vi ærgrer os, hvis vi finder den buk som faldvildt, som vi netop havde skånet sidste år, grundet hans gode opsats og unge alder. Men når han ikke overlevede vinteren, har han formentlig ikke været blandt de stærkeste og sundeste dyr i stammen, selvom han havde en god opsats.

På den korte bane er det selvfølgelig ærgerligt, at man ikke kunne hænge bukkens trofæ på væggen, men på den lange bane skal man huske på, at grundregel nr. 1 i al sund og korrekt råvildtforvaltning handler om at have en råvildtbestand bestående af sunde og stærke dyr.

Naturen er hård og nådesløs, hvorfor svage dyr har ringe odds for at overleve en hård snevinter.

Fodrer man med kraftfoder eller andet, er december også én af de måneder, hvor der ædes meget kraftfoder.

De befrugtede æg, som indtil nu har svævet rundt i livmoderen, sætter sig fast på livmodervæggen omkring årsskiftet, hvorefter de begynder at vokse som fostre. Det tager ca. fire måneder, fra fosteret begynder at vokse, til det kommer til verden som et fuldt udviklet rå- eller bukkelam.

{backbutton}

Udskriv Email