Søg og du skal finde

Bukkens bevægelsesmønster

Råvildtet farer ikke tilfældigt rundt på må og få i det territorium, de nu engang har tilkæmpet sig.

I de perioder bukken er meget territoriehævdende, er det vigtigt for ham at sikre, at andre bukke ikke færdes på hans område, ligesom duftmarkeringer også skal vedligeholdes.

Derfor har han en daglig patruljering, bevidst eller ubevidst, rundt på hans domæne, og hvis man kender denne ”rute”, vil bukken være rimelig nem at nedlægge.

I kraft af mit erhverv som skytte har jeg netop haft muligheden for at bruge tiden til at observere på bukkene og specielt på de ældre bukke.

Jeg husker specielt én buk, som jeg kaldte Guldbukken, som jeg faktisk kunne stille uret efter. Han havde et revir på ca. 30 hektar, som han dagligt skulle holde rent for andre bukke. Da bukkejagten startede, vidste jeg, hvor han stod hver morgen kl. 05:00, kl. 06:00, kl. 07:00 og mellem kl. 09:00-11:00. Herefter vidste jeg igen, hvor han var lige før solnedgang. Jeg fandt aldrig ud af, hvor han var på de andre tider på dagen, selvom jeg brugte meget energi på at finde ud af det.

En anden stor medaljebuk, som jeg måske husker endnu tydeligere og har drømt om flere gange, var en buk, som en meget erfaren bukkejæger havde set på 15-20 meters afstand gennem flere minutter.

Jeg vil lige indskyde, at denne bukkejæger ikke var en novice, når vi taler kæmpebukke, da han udover at være meget erfaren riffeljæger også havde nedlagt adskillige kæmpebukke over alt i verden og derfor godt kunne se om en guldbuk var 130 eller 160 CIC-point. Jeg havde godt nok set en kæmpebuk i et glimt (men uden kikkert) i det samme område tre uger før, men slog det hen, da jeg måtte have set forkert. Jeg mente jo ikke, at jeg havde en så stor buk gående i dette område. Umiddelbart efter, jeg havde set denne kæmpebuk, kontaktede en af de ansatte på godset mig og fortalte, at han havde set en kæmpebuk i samme område. Jeg kiggede efter bukken i nogle dage, og da jeg ikke så skyggen af ham, konkluderede jeg at vi havde set forkert.

Midt i bukkejagten skulle den omtalte erfarne bukkejæger forsøge at nedlægge nogle mindre afskudsbukke i det samme område, hvor jeg havde set et glimt af kæmpebukken.

Den erfarne bukkejæger kom hjem og fortalte mig, at han havde stået ansigt til ansigt med en kæmpe medaljebuk på 15-20 meters afstand og havde observeret ham i flere minutter. Han ville med sikkerhed påstå, at bukken pointmæssig lå på mellem 150-170 CIC-point. Han beskrev, hvordan bukken så ud, og den passede slet ikke på andre bukke i området eller for den sags skyld på reviret.

En buk på 170-180 CIC-point var en potentiel ny Danmarksrekord, hvorfor jeg besluttede, at jeg skulle finde bukken og gerne have taget nogle billeder af den, før den evt. skulle afskydes.

Jeg sad på denne buk dag og nat. Jeg opsatte ekstra foderhuse og opsatte vildtkameraer i området, hvor han var blevet set. Det er nok den buk, jeg har brugt mest tid på at finde, ja, jeg vil endda gå så langt at påstå, at det er den buk, jeg samlet set har brugt mest tid på.

Men nej – jeg fandt aldrig bukken. Jeg er ikke i tvivl om, at bukken havde været der den morgen, den mødtes med den erfarne bukkejæger. Jeg er heller ikke i tvivl om, at bukken var en kæmpe guldmedalje og måske ny Danmarksrekord.

Den dag i dag kan jeg ikke lade være med at kigge en ekstra gang, når jeg kommer forbi det område i skoven, hvor bukken blev set, og det område, hvor jeg tror, han lever. Hver gang håber jeg inderligt at få et glimt af ham igen, men må også erkende, at denne buk er os bukkejægere og råvildtforvaltere langt overlegen, da den behersker kunsten at leve i det skjulte.

Kæmpebukken har om nogen fortjent et navn, hvorfor jeg døbte den Spøgelsesbukken.

{backbutton}

Udskriv Email