Som beskrevet under aldersbedømmelse af råvildtet er den eneste sikre metode til at fastslå alderen på et stykke råvildt, hvis det har været mærket som lam. Det er ikke tilladt i Danmark at mærke vilde dyr uden en tilladelse.
Al fangst og mærkning af råvildt kræver i.h.t. Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Ønsker man denne tilladelse til mærkning af råvildt, kræver det, at man fremsender en projektbeskrivelse til Skov- og Naturstyrelsen, som skal godkende projektets omfang, periode, sikring af at data bliver tilgængelige, osv. Dette indebærer, at der formentlig ikke gives tilladelse til mærkning af lam blot for at kunne aldersbestemme råvildtet på ens jagtrevir.
Man kan mærke råvildtet med halsbånd med store numre, som kan aflæses på lang afstand. Man kan også isætte små plastbrikker med et lille talnummer, som kun kan aflæses, når man står med mærket i hånden, hvilket ikke er en god mærkning til at fastslå alderen på råvildtet. Man kan også diskret klippe et hak i øret (ligesom man mærker andre landbrugsdyr), som tydeligt ses i råvildtets øre år efter år. Hvis man skal starte med at øremærke efter aldersbedømmelse i 2010, kunne man sørge for, at et hak/klip i lammets højre øre kun foretages i lige årstal, mens hak/klip i lammets venstre øre kun foretages i ulige årstal. Et skema over hakkene/klippene i ørene kunne se således ud:
Et klip i dyrets højre øre, øverst = mærket år 2010.
Et klip i dyrets venstre øre, øverst = mærket år 2011.
Et klip i dyrets højre øre, midt = mærket år 2012.
Et klip i dyrets venstre øre, midt = mærket år 2013.
Et klip i dyrets højre øre, nederst = mærket år 2014.
Et klip i dyrets venstre øre, nederst = mærket år 2015.
Hvis man evt. får tilladelse til et projekt, som kræver mærkning af lam, kan man nedenfor læse, hvordan man fanger lammene.
Hvordan fanges lam?
Modsat hvad mange tror, er det rimeligt let at fange nysatte lam.
Lammene skal være nysatte og højst 14 dage gamle (hvilket måske er for sent). Det er meget let at vurdere, hvornår det er for sent at fange lammene, da de efter de første uger er umulige at fange – ja, de trykker ikke mere, men løber bare deres vej.
At vandre brakarealer og marker tynde er ikke metoden til at finde de nysatte lam på, da lammene er så godt kamufleret, at de er meget svære at få øje på. Man skal som ræven holde øje med gammelråen, efter hun har sat lammene. Hvis man i skjul kan se, at gammelråen har sat sine lam (ingen stor mave, men stort yver), vil hun på et tidspunkt kalde lammene til sig. I starten kalder hun ét lam til sig ad gangen, men senere kommer begge lam. Man kan enten vente og se, hvor lammene sætter sig, og gå direkte ud til dem. Man kan også notere sig, hvor lammene står, hvorefter man hurtigt løber ud mod gammelråen og gerne med svingende arme og råben. Gammelråen vil på vores voldsomme reaktion hurtigt tage flugten, men når altid inden at give en lyd fra sig og advare lammene, som omgående vil smide sig i vegetationen og ligge helt stille. Denne metode er nemlig den eneste måde et nysat lam, umiddelbart efter den, er sat, kan overleve ræve og andre rovdyr.
Man kan vælge at lægge et net hen-over lammet, men i de fleste tilfælde kan man roligt tage fat i lammet, som ikke vil gøre modstand. Lammet vil som regel give et lille angstskrig fra sig, når der klippes et hak i øret, og det er ikke unormalt, at gammelråen vil komme farende tilbage for at se, hvad der sker. Tidsrummet fra man fanger lammet, til det er mærket og sluppet igen, skal være lille og kan gøres på under 15 sekunder, hvorefter lammet slippes, og man forlader hurtigt stedet, og lader lam og gammelrå få fred igen.
Da sættetiden strækker sig over halvanden måned, er der rig mulighed for at fange lammene over en lang periode.
{backbutton}