Søg og du skal finde

Gode / dårlige gevirår

Begreberne gode og dårlige gevirår eksisterer.

Nogle mener, at en hård vinter/et langt efterår giver gode gevirår, mens andre mener det modsatte.

Nogle mener, at oldenår hænger sammen med gode gevirår osv.

Nogle mener også, at begreberne gode og dårlige gevirår slet ikke eksisterer, men det er rimeligt nemt at tilbagevise. Hvis vi f.eks. tager det fantastiske år for bukkeopsatser, nemlig år 2009, hvor der blev skudt og opmålt flere guldmedaljer end nogensinde før, ved alle, at det ikke var årsbukke, som blev skudt. Derfor har de afskudte medaljebukke altså også levet året før i 2008. Hvorfor disse bukke ikke i 2008 havde store opsatser i medaljeklassen, var netop fordi, år 2008 var et dårligt gevirår, modsat år 2009, som var et rigtigt godt gevirår. Ingen har endnu kunnet forklare, hvorfor bukkene det ene år sætter bedre op end det andet år.

Der er tendens til, at når det er et godt gevirår, er dette landsdækkende, ligesom det også er landsdækkende, når vi har et dårligt gevirår. Når vi har et godt gevirår, er der store bukke, uanset om man fodrer eller ej, hvilket også beviser, at fodringen alene ikke kan give store bukke.

Det ville være logisk, hvis en streng vinter gav dårlige opsatser om foråret, da bukkene ville bruge energien på at overleve og ikke at sætte stort op. Det ville også være logisk, hvis en mild vinter gav gode opsatser om foråret, da bukkene jo så havde et overskud til at sætte stort op. Men sådan er mine erfaringer ikke!

Jeg tror, man skal koncentrere sig meget mere om efterårsvejret (efterårsfedningen) og ikke spekulere så meget på, om det bliver hård vinter eller ej.

 

Ikke altid enten eller

Man skal huske på, at det ikke altid behøver at være enten eller - det kan også være midt i mellem. Det, jeg mener, er, at man ikke bare kan sige, at det i 2008 var et dårligt gevirår, og i 2009 var det et godt gevirår, altså enten er geviråret ét godt gevirår eller ét dårligt gevirår.

Jeg tror, at tingene er lidt mere nuancerede, hvorfor jeg deler gevirårene op i forskellige gradueringer.

Ingen ved, hvor mange gradueringer der reelt findes, men det er ikke utænkeligt, at man evt. kunne opdele gradueringerne i tre, fem eller - som jeg har gjort - i syv gradueringer.

Foranstående gradueringer er på ingen måde dokumenteret og kan føre til endeløse diskussioner, hvilket kun er godt i den videre forskning og undersøgelser om begreberne ”gode og dårlige gevirår”.

En ting er dog sikkert, og det er, at du skal have en sund og stærk råvildtstamme for at få store trofæer - uanset om det er et godt eller dårligt gevirår.

 

Gode gevirår

Efter en hård vinter eller langt efterår kommer gode gevirår.

I gode gevirår kan man høste af medaljebukkene og afskyde meget dårlige trofæer.

I gode gevirår vil man ikke se mange knopbukke, ligesom evt. ”returbukke” vil være stærkere. Samtidig vil hovedparten af årsdyrene sætte op som gaffelbukke eller små seksendere.

 

Dårlige gevirår

Efter mild vinter eller kort efterår (lang sommer) kommer dårlige gevirår.

I dårlige gevirår skal man afskyde bukkene meget skånsomt.

I dårlige gevirår vil man ligeledes se det, man kalder dårlige ”returbukke”.

Uden at have lavet en videnskabelig undersøgelse kan jeg se, at antallet af knopbukke på reviret indikerer, om vi har et godt eller dårligt gevirår det pågældende år. Det er selvfølgelig en forudsætning, at man har en velplejet råvildtbestand, før at man kan tage antallet af knopbukke med i sine overvejelser, når man “gætter” på, om det er et godt eller dårligt gevirår.

Når jeg tænker tilbage på året 2006, var der meget få knopbukke, ligesom der i 2008 var betydeligt flere knopbukke. I året 2009 så jeg igen meget få knopbukke på reviret.

{backbutton}

 

Udskriv Email