Søg og du skal finde

Sygdomme

Der er ikke lavet mange undersøgelser omkring råvildtets sygdomme i Danmark, hvorimod andre lande har været mere ihærdige.

De unge dyr rammes oftere af sygdomme end de voksne dyr, da deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet, ligesom de ofte er i dårligere ernæringstilstand end de voksne dyr. Specielt i vintre med fødeknaphed er dette gældende.

Med faktorer som stor bestandtæthed, forkert kønsfordeling, for højt jagttryk, forkert afskydningspolitik osv., som alle kan nævnes under kategorien dårlig eller mangelfuld råvildtforvaltning, svækker man i første omgang dyrenes immunforsvar med deraf følgende sygdomme. For højt jagttryk gør ikke nødvendigvis dyrene mere syge, men jagttrykket stresser dyrene meget, hvilket kan være én af årsagerne til, at råvildtet er mere modtageligt over for sygdomme.

Nu er det ikke sådan, at bare fordi et rådyr bliver sygt, er det også dødsdømt. Mange dyr kommer sig efter en kortere eller længere periode, alt efter sygdomsart og graden af denne.

Det er ofte, man ser et dyr halte, og en-to uger efter ser man det samme dyr igen, hvor det ikke halter. Denne halthed er typisk, efter de har været rendt på hegn eller lign. med bløddelsskader som følge.

I Bogesund-undersøgelsen fra Sverige kunne man registrere en tydelig tendens til, at det specielt var hundyrene, som haltede, hvorimod man sjældent så bukkene halte, selvom man ville mene, at der var større chancer for, at bukkene kom til skade, når nu de flere gange om året var ude i kampe med andre bukke. Forskerne mener, at det måske kan være, at hundyrenes årlige drægtighed og mælkeproduktion kan give problemer i forhold til kalkforsyningen til skelettet, hvilket gør, at en evt. mangel på kalk udvikler en form for knogleskørhed.

I foråret 2010 gik startskuddet til et nyt projekt, hvor danskerne og specielt os jægere kan bidrage med overvågning af den danske råvildtbestand.

Ideen med projektet er at få et overblik over sundhedstilstanden i de danske råvildtbestande, ved at Center for Vildtsundhed kan få flere informationer om råvildtet i Danmark, der generelt er sundt, men i visse egne er der, udover Fyn, også problemer. Derfor ønsker Center for Vildtsundhed at få indsendt flere dyr til undersøgelse.

Man har i mange år kunne sende døde rådyr til DTU, så det er der ikke noget nyt i. Jeg tror, at mange er af den overbevisning, at andre sender masser af råvildt ind til undersøgelse, hvorfor de ikke selv behøver at gøre dette. Dette er imidlertid langt fra tilfældet.

Ifølge årsrapporten fra Center for Vildtsundhed, blev der i hele 2007 kun indsendt 15 rådyr til undersøgelse, mens tallet på indsendte dyr til undersøgelse i 2008 var steget til 43 rådyr, hvoraf 15 rådyr var trafikdræbte dyr, hvilket får det reelle tal over indsendte ”syge” dyr til at falde til 28 rådyr. Jeg har ikke tallene for indsendte rådyr fra årene før år 2007, men de har næppe været ret høje.

I 2010 er det oplyst, at man over en periode har fundet ca. 20 døde rådyr på Sjælland, som menes at være døde af ”Den fynske syge”. Det lyder jo som om, at ”Den fynske syge” er spredt til Sjælland, men fakta er at kun en meget lille del (3 stk.) af de rådyr, som man påstår, er døde af ”Den fynske syge”, er blevet indsendt og undersøgt af forskerne.

Ud fra ovenstående kan man desværre konkludere, at der ikke er mange, som indsender rådyr til undersøgelse. En af årsagerne kunne være, at det - udover at være besværligt - også koster penge at levere råvildt til Center for Vildtsundhed. Besværet består i at få dyret transporteret hjem og opbevaret, evt. fryse det ned og sende det i en stor papkasse fra posthuset eller med pakketrans. Alle ved, hvor dyrt det er at sende en pakke på f.eks. 30 kg fra posthuset, så helt ubesværet og gratis er det ikke at indsende dyr til Center for Vildtsundhed.

Ideen med de nye tiltag er rigtig god, og jeg håber, at mange vil indsende oplysninger og specielt døde dyr til Center for Vildtsundhed. Men før det bliver gratis at indsende de døde dyr til Center for Vildtsundhed, tror jeg desværre ikke, at der indsendes mange. Center for Vildtsundhed er et tværfagligt forskningssamarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet og DTU Veterinærinstituttet. Centeret er finansieret af Skov- og Naturstyrelsen med medfinansiering fra DTU Veterinærinstituttet og DMU.  Læs mere på Center for Vildtsundheds hjemmeside:  www.vildtsundhed.dk

{backbutton}

Udskriv Email