Søg og du skal finde

Skudtegn

Alle jægere har set de fire-fem forskellige obligatoriske tegninger af et dyrs reaktion ved de forskellige anskydningstyper i diverse jagtbøger. Virkeligheden er meget mere nuanceret, da kuglevalg, dyrets aktivitet i skudøjeblikket, dyrets kondition og stressniveau, osv. har indvirkning på dyrets skudtegn, hvorfor der burde være mindst 10 forskellige tegninger til hver anskydningstype.

De fleste jægere er f.eks. ikke klar over, at et overskudt forløb kan tegne som en perfekt lav bladkugle, ved at dyret springer højt op i luften for herefter at tage flugten i meget høj fart. Da denne anskydningstype er ret almindelig, er det klart, at man ubevidst kan komme til at rejse dyret fra sårlejet, såfremt man ikke undersøger anskudsstedet i ens iver for at komme ind i remisen og hente et dødskudt rådyr.

De færreste lægger også mærke til, om dyret tog flugten med en høj eller lav hovedføring, ligesom det ikke er så nemt at se, om det ene forløb “dingler”, medmindre dyret løber hen mod én eller direkte væk fra én.

Er dyret forløbsanskudt, kan det snuble/falde i starten af flugten, men herefter kan det løbe lige så hurtigt på tre ben som på fire ben, og det er ikke sikkert, at man kan se løbet svinge under flugten. Jeg har set mine hunde hetze forløbsskudt råvildt over åbne arealer, hvor hundene ikke har kunnet løbe dyret op. Heldigvis vil dyret altid søge mod dækning, og i tæt skov, remise eller lignende steder henter hundene ind på dyret, som ikke kan manøvrere så godt disse steder. Derfor er jeg altid optimistisk, når jeg ser et forløbsskudt rådyr løbe ind i en remise, også selvom hunden er 80 meter bagefter.

Som udgangspunkt skal man derfor afholde sig for at konkludere, hvor dyret er truffet ud fra dyrets reaktion i skud-øjeblikket. Nu kan man selvfølgelig ikke sammenligne et anskudssted med politiets undersøgelse af et gerningssted i forbindelse med en mordefterforskning, som er en meget alvorlig affære – medmindre man selvfølgelig er i familie med det skudte rådyr. Men politiet bruger rigtig mange ressourcer på et gerningssted for at finde ud af, hvad der rent faktisk er sket, og selvfølgelig også for at samle så mange beviser på gerningsstedet som muligt.

Ovenstående sammenligning skal man ikke lægge mere i, end det at man som jæger ikke kan konkludere med sikkerhed, hvor dyret er ramt af kuglen, før man har undersøgt anskudsstedet.

Hvis dyret rammes med en riffelkugle, vil der altid være hår på eller tæt på anskudsstedet. Vær opmærksom på vinden, som kan bære hårene flere meter væk fra selve anskudsstedet.

{backbutton}

Udskriv Email