Søg og du skal finde

Waidskud (maveskud)

Et waidskud (maveskud) er dræbende - det er bare et spørgsmål, om dyret forender efter en halv time eller måske først dagen efter.

Dyret vil som regel forlade anskudsstedet med moderat fart. Nogle gange vil det hurtigt sagtne farten og sætte sig eller måske ligefrem sætte sig straks efter, dyret bliver ramt af kuglen. Mange gange vil kugleslaget lyde hult, hvilket specielt kan høres tydeligt på længere afstande.

Et waidskud afgiver ofte ikke ret meget schweiss, hvorfor man ikke visuelt kan følge schweissen ud til dyret. Derimod afsætter et waidskud rigtig god fært, og den reg. schweisshund har derfor ikke de store problemer med at følge dyrets spor.

På anskudsstedet kan man mange gange lugte det ildelugtende maveindhold, ligesom man heller ikke er i tvivl om, hvad det er, hvis man finder noget maveindhold på anskudsstedet.
Råvildt med et waidskud kan gå rigtig langt, hvis det presses. Det kan skam også i nogle tilfælde sætte en rimelig fart, hvorfor man som jæger ikke sekv skal lede efter dyret. Lad derfor være med at lede efter dyret, og ring i stedet for efter en reg. schweisshundefører. 

Hvis den reg. schweisshund starter op på eftersøgningen, umiddelbart efter dyret er anskudt, vil det waidskudte dyr ofte flygte fra sårlejet når den reg. schweisshund og fører nærmer sig dyret. Det er derfor vigtigt at det er en vildtskarp reg. schweisshund som sættes på sporet. 

Rekvirér en registreret schweisshundefører.

{backbutton}

Udskriv E-mail