Tapskud er normalt ikke dræbende. Det kan ske, at dyret ikke kan holde såret rent (specielt i sommermånederne), hvorfor en infektion kan ende med at dyret forender. Men i efteråret/vinteren og de kolde temperaturer, overlever tapskudte dyr ofte uden senere gener.
Ved et tapskud vil dyret blive “slået” til jorden, som ramt af lynet. Hvis der er kommet kuglefragmenter i rygsøjlen bliver dyret lammet og kommer ikke op igen. Men rammer kuglen kødet over rygsøjlen, og kommer tæt på, eller rammer en torntap, vil dyret tordne til jorden og ligge stille fra få sekender til flere minutter, før det vil forsøge at rejse sig. Da en kun er en del af rygsøjlens nervebaner som er lammet i et kortere tidsrum, vil dyret have fuld bevægelse i resten af kroppen. Dyret vil efter et stykke tid forsøge at rejse sig, men da det ikke kan styre sin ryg, vil man tydeligt kunne se, at dyret begynde at sparke med alle fire ben og karte rrundt uden at kunne rejse sig. Dyret vil rejse sig langsomt eller hurtigt og forlade anskudsstedet, nogle gange slingrende i starten og andre gange direkte med stor hastighed.
På anskudsstedet ses tydeligt, hvor dyret har kartet rundt, og der er ofte mange lange hår og meget schweiss. Når dyret flygter forsvinder schweissen og vil kun kunne ses på undersiden af blade, som har berørt ryggen på dyret.
Der skal så hurtigt som muligt en vildtskarp reg. schweisshund på et tapskudr rådyr, da dyret umiddelbart efter det er flygtet fra stedet, opfører sig som et dyr der ikke er anskudt.
{backbutton}