Et kæbeskud er ofte et mislykkedes forsøg på et halsskud, og er den sikre død for råvildtet. Men dyret dør ikke med det samme og vil gå en langsom og pinefuld død i møde, da dyret vil dø af sult og tørst.
Dyret vil nogle gange tordne i jorden for derefter hurtigt at komme på benene og løbe slingrende, ofte med slingrende hoved, fra anskudsstedet. Nogle gange beskrives dyrets flugt, som om dyret var beruset. Der er en tendens til, at dyr med et kæbeskud ikke går i sårleje, eller ikke bliver i sårlejet i ret lang tid, før de går videre og sætter sig igen, hvilket kan gentage sig flere gange, hvorfor en eftersøgning ofte ikke umiddelbart ender med et positivt resultat.
Er det en buk, som anskydes under bukkejagten, har bukken ikke andre steder at gå hen end dens eget revir. Derfor har flere haft succes med at skyde bukken inden for et par dage, akkurat det samme sted som den stod, da den først blev anskudt.
På anskudsstedet kan evt. findes tand/tænder, kæbestykke, kødstykker, lidt tunge, schweiss og lign.
Jo før man kommer i gang med eftersøgningen desto bedre, og dyret skal eftersøges af en vildtskarp reg. schweisshund, da man skal forvente at dyret stadig er i live når/hvis man får sporet sig frem til det.
Rekvirér en registreret schweisshundefører.
{backbutton}