Søg og du skal finde

Haglskud

Er nogle af de sværeste eftersøgninger at løse.

Der er ingen tvivl om, at et velplaceret haglskud inden for rimelig skudafstand er dræbende.

Der er som regel ikke noget at finde på anskudsstedet, udover nogle få overskudte hår.

Det er vigtigt, at jagten ikke fortsætter ind i den såt, hvor råvildtet flygtede hen. Hvis hunde i drevet følger dyret, efter det er anskudt, fortsætter dyret flugten så længe, det kan, og bliver på den måde jaget meget langt væk. Hvis jægerne tager den såt, som det anskudte dyr er løbet ind i, er det også sikkert, at dyret jages langt væk, hvis det ikke ligger forendt i såten.

Den bedste mulighed, man har for at få fat i et anskudt stykke råvildt, som er løbet ind i en såt, er, hvis der ikke har været andre jagthunde i hælene på dyret, og denne såt ikke tages, før dyret er eftersøgt af en registreret schweisshund.

Schweisshunden skal så hurtigt som muligt sættes på sporet, efter anskydningen.

Hver gang der er skudt til et stykke råvildt med hagl, bør det eftersøges af en reg. schweisshund, da det næsten er umuligt ikke at ramme dyret med mange eller få hagl.

Mine erfaringer med haglskuddene er, at enten findes dyrene forendt eller delvist forendt inden for et par hundrede meter, eller også ser man ikke skyggen af dyret, også selvom det er alvorligt ramt.

Årsagen til, at disse anskydninger med hagl er svære, kan være stressmomentet på jagtdagen. Dyrene pisker rundt i skoven alt efter, hvilken såt der tages. Samtidig sker der også det, at løse hunde i drevet fortsætter jagten på det anskudte råvildt og på den måde jager det betydeligt længere væk end ønsket.

Rekvirér en registreret schweisshund.

{backbutton}

Udskriv Email