Søg og du skal finde

Uautoriserede Schweisshundeførere

Vær opmærksom på, at der desværre er personer, som udgiver sig for at være registrerede schweisshundeførere, vel vidende at de ikke er det. De kalder sig godt nok ikke registrerede schweisshundeførere, men da ordet schweisshundefører ikke er en beskyttet titel, vil de som regel kalde sig selv schweiss-hundefører.

Derfor kan nogle jægere uden at vide det komme til at rekvirere en “ikke-registeret schweisshundefører” i god tro, da nogle kalder sig schweisshundeførere på hjemmesider og andre steder.

De “ikke-registrerede schweisshundeførere” har ikke tilladelse til at eftersøge på anden mands grund, hvilket altid vil være et problem, da ingen på forhånd ved, hvor en eftersøgning vil ende. Derudover er de ikke i besiddelse af de nødvendige schweiss-eftersøgnings-faglige kompetencer. Deres hunde ganske simpel ikke gode nok til at løse svære eftersøgningsopgaver. Det er et faktum, at uanset hvor mange sporprøver en hund har bestået, også selvom mange sporprøver kræver en god "sporhund", ligger sværdhedsgraden i de praktiske eftersøgninger, adskillige klasser højere end selv de sværeste sporprøver.

Derfor bør du som ansvarsbevist jæger tjekke, at den registrerede schweisshundefører, du benytter, nu også er, hvad han/hun udgiver sig for, hvilket meget let lader sig gøre. Gå blot ind på www.schweiss.dk og se om han/hun står opført under hundeførere eller bed om at se legitimationskort udstedt af Skov- og Naturstyrelsen.

{backbutton}

Udskriv Email