Søg og du skal finde

Hvad sker der i dyrekroppen, når dyret rammes af riffelkuglen

I mange lærebøger om råvildtjagt står det beskrevet, at efter man har skudt til et stykke råvildt med riffel og måske har været uheldigt at anskyde dyret, skal man lade dyret sidde i et par timer, indtil dyret får sårfeber og derved er nemmere at komme til, fordi dyret er sløvet af denne feber.

I de fleste tilfælde er det en god idé at lade dyret sidde nogle timer, men jeg vil gerne slå fast, at det er direkte forkert, når man påstår, at råvildtet får sårfeber, efter det har siddet i sårleje i en-to timer. En evt. sårfeber opstår først efter et-to døgn efter anskydningen. (læs efterfølgende afsnit om sårfeber)

For bedre at kunne overskue, hvad der sker med dyret, når det træffes af en riffelkugle, vil jeg dele hele denne seance op i fire punkter.

A.     Slageffekten/anslagsenergien

B.     Smerteeffekten

C.     Blødningseffekten

D.     Anden skade

 

A: Slageffekten/anslagsenergien

Slageffekten er den energi, som rammer dyret i det øjeblik, riffelkuglen træffer dyrekroppen. Denne energi, som kaldes anslagsenergien, er afhængig af kaliber- og kuglevalg. Kuglens hastighed kombineret med kuglens vægt afgør, hvor stor anslagsenergi kuglen afgiver i dyret, når kuglen rammer dette.

Generelt må man sige, at selve anslagsenergien ikke alene er dræbende (medmindre man bruger ammunition med meget høj anslagsenergi, som udløser et øjeblikkeligt hjertestop), men i kombination med smerte- og blødningseffekten er man hjulpet godt på vej. Hvis man vil opnå et øjeblikkeligt dræbende skud, er en meget høj anslagsenergi nødvendig.

 

B: Smerteeffekten

Smerteeffekten er selvfølgelig afhængig af, hvilke dele af dyrekroppen som træffes. Men fakta er, at smerte er en af de vigtigste faktorer, som kan udløse et chok og derved dyrets død.

 

C: Blødningseffekten

Blødningseffekten afhænger af, om man rammer hjertet, et stort eller nogle mindre blodkar. Ved en kraftig blødning vil dette forårsage et blodtryksfald, som efterfølgende udløser et chok og derved dyrets død.

 

D: Anden skade

Anden skade kan f.eks. være:

● Punktering af lunger eller ødelæggelse af luftrør, så vejrtrækning begrænses eller ødelægges.

● Hvis ikke der samtidig er beskadiget andet end lungevæv, ribben, småkar etc., vil dyret dør som følge af chok induceret af smerte/småblødning samt stress som følge af manglende iltoptagelse. Dette vil i de fleste tilfælde ske inden for det første døgn. Efterfølgende kan det yderligere kompliceres af infektion fra skudsåret.

● Selve brysthinden, som omgiver lungerne, er meget smertepåvirkelig.

● Ødelæggelse af kæbe eller spiserør, så føde-/væskeindtagelse begrænses eller ødelægges. Hvis ikke dyret dør af chok foranlediget af væskemangel kombineret med smerte inden for de første par døgn, kan der gå lidt længere tid, før afmagring og infektion tager livet af dyret.

● Ødelæggelse af for- eller bagløb, så bevægelse begrænses. Hvis ikke dyret dør af chok grundet smerteeffekten og blodtab inden for det første døgn, kan der gå længere tid, og afmagring samt infektion kan blive de afgørende faktorer, som kan tage livet af dyret.

● Ødelæggelse af vom eller tarm, så væske- eller fødeoptagelse ødelægges.Hvis ikke dyret dør af chok direkte foranlediget af smerte og blødning inden for de første timer, vil dyret blive inficeret af mave-/tarmbakterier og dø af dette inden for de næste døgn.

● Overfladiske ødelæggelser af muskler, knogledele eller hud. Dyret vil måske dø en langsom død grundet afmagring, dårlig trivsel og infektion. Dette kan trække ud i flere måneder, ligesom det også sker, at dyret overlever.

{backbutton}

Udskriv Email