Søg og du skal finde

Vejret samt dyrets sundhedstilstand og stressniveau ved anskydning

Om en buk bliver anskudt under bukkejagten eller under efterårets jagter, kan sagtens give to forskellige eftersøgninger, selvom dyret har stået det samme sted, er blevet ramt det samme sted, er blevet skudt på samme afstand og med den samme kaliber/kugle osv.

Årsagen til dette kan være indflydelse fra faktorer som temperaturforhold, dyrets aktuelle stressniveau, sundhedstilstand og årstiden. Nævnte faktorer kan påvirke dyrets reaktion efter anskydningen, hvilket efterfølgende kan påvirke eftersøgningens slutresultat.

Mange vil sikkert tænke, at temperaturforhold intet har med selve anskydningen at gøre, da et overskudt forløb er et overskudt forløb. Denne betragtning er også korrekt, men dyrets kropsmekanisme vil i mange, eller rettere sagt, i de fleste tilfælde reagere forskelligt afhængig af lufttemperaturen.

Ved en anskydning om sommeren, hvor lufttemperaturen ligger på +22 grader, er det givet, at forrådnelsesprocessen vil gå hurtigere grundet de høje lufttemperaturer end i december eller januar måned med en lufttemperatur under frysepunktet.

En forløbsanskydning om vinteren i snevejr hæmmer efterfølgende dyret mindre, end hvis det var sket på en varm og solrig sommerdag ved +22 grader. Om vinteren, hvor dyret efter en forløbsanskydning sætter sig og placerer skudsåret i den kolde sne, kan man faktisk tale om, at dyret er gået i ”behandling” af skudsåret, og en evt. blødning vil minimeres.

Forudsat at jægeren har optrådt ”korrekt” efter anskydningen, påvirker dyrets sundhedstilstand og stressniveau i skudøjeblikket også dyrets reaktion.

Hvis vi taler om dyrets sundhedstilstand, er det givet, at et stort, stærkt og sundt dyr også i en situation, hvor det anskydes, vil være ”stærkere” og kunne løbe længere og hurtigere, selvom det er anskudt. Et anskudt dyr bruger/forbrænder enormt meget energi for at holde sig i live. Det store, stærke og sunde dyr vil derfor kunne holde sig længere i live, selv med en svær anskydning.

Det er derfor et faktum, at når et svagt dyr anskydes, vil selve anskydningen påvirke dyret betydeligt hårdere, end hvis sundhedstilstanden havde været helt i top. Kuglens chokvirkning i dyrekroppen vil i de fleste tilfælde virke kraftigere på det svage dyr, og dyrets flugt er normalt ikke med samme intensitet, som ved det store, stærke og sunde dyrs flugt.

Den megen energi, det anskudte dyr bruger/forbrænder efter anskydningen, tapper det svage dyr for ressourcer betydeligt hurtigere, end det sker for det store og sunde dyr.

Stressniveauet på anskydningstidspunktet har også en indvirkning på dyrets reaktion, når det rammes. Det er ikke unormalt, at et godt placeret bladskud den 16. maj kl. 05:05 banker dyret til jorden, som var det ramt af lynet, eller at dyret forender efter en kort flugt.

En lignende situation på en trykjagt, hvor dyrene er betydeligt mere stresset grundet jagtformen, men også grundet årstiden (højere jagttryk), giver sjældent en skudsituation, hvor dyret tordner til jorden, selvom dyret er ramt korrekt. Dyret vil i de fleste tilfælde flygte, selvom det faktisk er ”dødt”, medmindre dyret træffes på hals eller i ryg.

Uden at kunne fremlægge bevis på det, vil jeg påstå, at flugtafstanden for et dyr, som bliver ramt på bladet under en trykjagt, vil grundet det højere stressniveau være længere end hos et dyr, som bliver ramt på bladet den 16. maj om morgenen, hvor dyret under normale forhold er betydeligt mindre stresset.

{backbutton}

Udskriv Email