Optakten til bukkejagten er formentlig det tidspunkt på året, hvor man som riffeljæger færdes mest på reviret for kun at observere. For de fleste er formålet med færdslen på reviret ,ved solopgang og solnedgang, i denne tid, og det er for at "kigge bukke".
Jagtbutikkerne og deres webshops går mere eller mindre i selvsving, og frister i annoncer med det ene gode tilbud efter det andet - alt sammen noget som har med bukkejagten at gøre.
Billeder fra de opsatte vildtkameraer leverer billeder af bukke i alle afskygninger når de kommer til de opsatte foderhuse, på vildtagre eller når bukkene fanges af vildtkameraet på en veksel.
Vildtkameraets billeder af bukke, sammenlignes med bukke-billederne fra sidste år, i håb om at kunne genkende nogle af de bukke man "gemte" sidste år osv.
Alt hvad der tales om i tiden op til bukkejagten er bukke, bukke og atter bukke, hvilket betyder at meget få skænker hundyrene på reviret den forvaltningsmæssige opmærksomhed, som er en forudsætning for at kunne lave sunde dyr og store bukke.
Det jeg mener med overskriften og det lidt lange oplæg er, at når vi i denne tid færdes meget på reviret for at "kigge bukke", bør man bruge mindst lige så meget tid på at studere hundyr som bukke i kikkerten.
Mange kan nok genkende situationen, hvor man autopürscher i roligt tempo rundt på revirets skov- eller markveje, mens man spejder efter råvildt og specielt bukke. Pludselig ser man et rådyr som står og sikrer mod bilen, og i en indøvet bevægelse fårhåndkikkerten får hurtigt fokuseret