Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Brug sneen til at planlægge din bevægelses- eller trykjagt

Det er efterhånden sjældent at vi har snevintre, men når sneen endelig er faldet på ens jagtrevir, er det bare med at udnytte det.
En af de gode ting ved at sneen biiver liggende på jorden, er at vi tydeligt kan se hjortevildets foretrukne færdsel på reviret.
De ruter hjortevildtet benytter sig af på denne årstid, afsløres nemlig af mere eller mindre nedtrådte veksler, som tydeligt kan ses i sneen.

I forbindelse med bevægelses- eller trykjagt efter hjortevildt, er det et must at man i planlægningen får placeret riffeljægerne tæt på de veksler som hjortevildtet bruger på reviret.
Om riffeljægerne bliver placeret som stående poster på jorden, eller sættes i hochstande/hochsitze er ikke det vigtiste. Derimod er det vigtigt at riffeljægerne placeres hvor der kan gives sikre skud med brugbart kuglefang, ligesom riffeljægerne placeres på poster som ikke frister nogen til for lange skud. 
Alt dette kan kun praktiseres, såfremt vi i vores planlægning af en bevægelses- eller trykjagt har styr på hjortevildtetes færdsel når de sættes i bevægelse.
Print et kort over dit jagtrevir ud, kom ud på reviret og få slået nogle streger på papiret, som afspejler de tydelige veksler du kan se i sneen.

Knæk & Bræk

Veksel i sneen

Udskriv E-mail