Der er ikke lang tid til den 16. maj, hvilket de fleste riffeljægere ser frem til med spænding.
I den forbindelse vil jægere i de kommende måneder udveksle meninger og erfaringer om hvordan man får store bukke på reviret, ligesom der i flere medier vil blive skrevet en del om dette emne.
Som udgangspunkt vil ingen med fuldt overlæg forvalte råvildtet "forkert", tværtimod har alle et ønske om at forvalte råvildtet "rigtigt".
Der er ingen genveje til målet, ligesom det ikke kan nås på ét eller to år. Derfor skal man lave en flerårig plan med delmål og årlige justeringer undervejs.
Hvis man tidligere har lavet et plan, og man her 2-3 år efter ikke kan se et markant positivt resultat, må man erkende at planen ikke holdt, og en ny skal laves.
Hvis de jægere som udfærdiger en forvaltningsplan for råvildtet på reviret, ikke har et indgående kendskab til råvildtet og dets levevis, er det oplagt at man ikke skal forvente de store resultater.
Vær kritisk og tro ikke på alt hvad siges eller skrives om råvildtet og bukkene på diverse blogge eller internetsider. Når vi taler om råvildtet, har alle jægere en mening om dette. Fordi man har en mening om et emne, er det ikke ensbetydende med at man også har ret i sine teorier.
Der findes mange dygtige råvildtforvaltere, og det er dem man skal læne sig op af. Lyt til de råvildtforvaltere som tidlige gennem en forvaltningsplan har lavet de store bukke, og derved bevist at de ved hvad de taler om.
Vær kritisk overfor alverdens teoretikere med gode hensigter, og vær opmærksom på at selvom en jæger har afskudt mange bukke, og endda store bukke, er dette ikke ensbetydende med at han ved noget som helst om, hvordan man gennem en forvaltningsplan får større bukke på reviret.
Hvis man har besluttet at man i fremtiden skal kunne skyde større bukke på reviret, skal man de første par år glemme alt om at skulle afskyde store bukke. Man skal afskyde de bukke som ikke kan bidrage med noget godt i avlen, de såkaldte "avlsfordærvere", og holde stiv pegefinger på årsbukkene og andre lovende bukke i de forskellige aldre. Allerede her er mange på herrens mark, for hvem kan egentlig vurdere dette? Ikke alle jægere har den fornødne erfaring til at vurdere en buks alder, udfra udstrålingen, udtrykket, opsatsen og kropsbygningen. I selve udførelsen af afskydningsplanen er det meget vigtigt om man kan se forskel på om en buk er 2 eller 4 år gammel. En vurdering af opsatsen's størrelse er også meget vigtigt. Som udgangspunkt ser en buk større ud i en kikkert, end efter man har skudt bukken. Høje opsatse og lange sprosser "snyder" mange råvildtjægere, da bukkene i et rent synsbedrag ser større ud end de reelt er. Man kan desværre ikke puste liv i bukken efter den er skudt, hvorfor man kommer længst i projektet, hvis det er de rigtige bukke som skydes.
Kendskabet til bukkene (og hundyrene) på reviret er også en faktor som skal prioriteres højt. Det er meget tidskrævende at færdes (i bil) på reviret morgen, middag og aften i perioden fra 1. marts og frem til starten af maj måned, hvilket gør at man mange steder ikke får dannet sig det korrekte billede af hvad man har stående af dyr på reviret. Man har måske et godt billede af hvor mange dyr man har stående på reviret, men langt vigtigere er det at få fastslået hvordan sundhedstilstanden hos dyrene? Husk på at vil du lave store bukke, skal grundlaget være i orden, hvilket er lig med sunde dyr.Kønssammensætningen skal være i orden, hvilket den desværre ikke er ret mange steder i Danmark. De fleste steder står der alt for mange hundyr på reviret i forhold til handyr. Når der står mange hundyr, vil de dårlige bukke også få muligheden for at beslå hundyrene, og hvis vi tænker tanken til ende, at den dårlige buk finder de dårlige hundyr og beslår disse, ja så er man på vejen mod afgrunden. De sidste mange års råvildtdød i forskellige egne af landet, taler deres tydelige sprog.
Man skal i første etape koncentrere sig om at få opbygget en råvildtbestand på reviret, bestående af store, stærke og sunde dyr. Hvis de voksne dyr på reviret har en gennemsnitsvægt på 14-15 kg. skal vægten på dyrene op, før man skal overveje at tænke på større bukke. En lav kropsvægt på dyrene, kan være et tegn på en forkert kønssammensætning, hvilket vil sige for mange hundyr i forhold til handyr, for mange dyr på reviret, dårlige fødemuligheder, for stort jagttryk eller andre ugunstige forhold. Der kan selvfølgelig være mindre regionale forskelligheder på gennemsnitsvægten af råvildtet, men når jeg hører at man nogle steder konkluderer at et bestemt områdes råvildtbestand, vejer mindre grundet genetiske forhold, ja så bør man selvransage denne konklusion. Alibiet for straks at gå i gang med en selektiv afskydning af bukkene er i orden, men som tidligere nævnt skal der på reviret stå store og sunde dyr, før man går i gang med den selektive afskydning af bukkene. En dårlig bestand, som en bestand med lav kropsvægt er, bliver ikke bedre af at man kun afskyder de dårligste af disse dyr, og forsøger at bygge videre på de middelmådige dyr. Nej, skyd i bund så alle dårlige dyr (dyr med lav kropsvægt) fjernes fra reviret. Vær opmærksom på at der er rigeligt med fødemuligheder på reviret, specielt i efterårsfedningen, ligesom jagttrykket også skal være lavt, hvilket er betingelser som skal være opfyldt, for at man på reviret kan opbygge en bestand bestående af dyr med en god kropsvægt.
Alle medaljebukke er startet inde i maven på et hundyr. Derfor skal der rettes et øget fokus på hundyrene på reviret. Man er tilbøjelig til kun at fokusere på bukkene og glemmer i denne forbindelse helt hundyrenes rolle. Som alle ved er det ikke alene bukkenes gener, som bestemmer hvordan et bukke- eller rålam i de efterfølgende år skal udvikle sig genetisk. Hundyrene spiller også en stor rolle.
Mange er af den overbevisning, at en fodring af råvildtet med kraftfoder eller andet, automatisk giver større bukke på reviret. En helt forkert opfattelse som mange desværre har.
Hvis man ikke har planer om at gemme udvalgte bukke til de bliver 4-6 år gamle, men skyder bukkene som årsbukke, toårsbukke eller 3-årsbukke, er fodringen af råvildtet med henblik på at få store bukke på reviret, kun spild af penge. Et rådyr er først færdigudviklet i en alder af 2,5 – 3 år, og bruger i disse år det meste af de oplagrede ressourcer på at sætte krop. Dette bevirker at man først efter 3-årsalderen kan forvente at se bukke på reviret med en eftertragtet opsats.
Hvis man vil skyde store bukke på reviret, skal man være indstillet på at man i en årrække skal skyde betydeligt færre bukke end hidtil. Årsagen er den at man skal have mange bukke at vælge imellem hvert år. Alle bukke bliver desværre ikke (eller heldigvis) ikke medaljebukke, uanset hvor gode livsbetingelserne på reviret er.
Ideen med at have mange bukke og samtidig have en god kønssammensætning og aldersmæssigt bestandsammensætning, er udfra ideen om at kun de stærkeste bukke får lov til at beslå hundyrene. Derfor er det vigtigt at der ikke står for mange hundyr i forhold til handyr på reviret.
Det er ingen tilfældighed at de mange jagtkonsortier i Danmark, ikke er storleverandør af medaljebukke på Jægers årlige Top-10 liste. Alle jægere i et jagtkonsortie har et ønske om at kunne skyde én eller flere bukke på reviret hvert år.
Man læser tit annoncer hvor jagtkonsortier søger nye medlemmer. Her loves selvfølgelig guld og grønne skove, og bukkejagt til alle. Enhver kan med lidt sund fornuft regne ud hvad der kan skydes af bukke, udfra det man lover i annoncen.
Hvis vi tager et eksempel, hvor et jagtkonsortiet med et jagtrevir på eks. 2-300 tdl. og 12 konsortiemedlemmer, stiller kommende konsortiemedlemmer i udsigt at de hver kan skyde 2-3 bukke, er beskeden herfra klar: Glem alt om at skyde store bukke, ligesom man også skal glemme alt om at kunne skyde 24-36 bukke med lidt alder hvert år. Hvis man kommer op i nærheden af de nævnte afskydningstal, er det primært årsdyr der vil blive afskudt.
Man bliver også nødt til at skele til om året er det man kalder et "godt gevirår" eller et "dårligt gevirår". I de "gode gevirår" kan der høstes af de store bukke (læs medaljebukke), mens der i de "dårlige gevirår" skal afskydes nænsomt. Hvis man afskyder bukkene for hårdt i de "dårlige gevirår", risikerer man at komme til at afskyde en kommende medaljebuk som "avlsfordærver". Denne buk har måske bare i dette år sat dårligere op end tidligere, grundet det "dårlige gevirår".
At lave store bukke kræver at man skeler til mange faktorer, og såfremt vi kun måtte fremhæve én faktor, ja så er det alderen på bukkene. Skal dette formuleres videre i et let forståeligt jagtsprog, må det blive: STIV PEGEFINGER = STORE BUKKE.
Man kan ikke i én artikel komme grundigt til bunds i hvordan du laver en råvildtforvaltning, med henblik på at få store bukke på reviret. Men alle oplysningerne ligger på Raavildt.dk side, hvor du befinder dig nu. I et samlet værk, bogen "Råvildt og medaljebukke", kan du også læse dig til det.
Knæk og bræk.









