Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Ud og kigge bukke

Foråret har ramt Danmark, og solen brager ned over alle, både mennesker og dyr.
Under min daglige gåtur i skoven, så jeg i dag at annemonerne var begyndt at vælte op ad jorden.
Som jeg husker det, lå der sne i skoven sidste år på dette tidspunkt.
Den sidste uge er der sket meget med råvildtets adfærd, hvorfor man vil kunne se råvildtet vælte frem ved skovkanten, i tidsrummet omkring solopgang og solnedgang. 
De ældre bukke er færdigfejet, og de ældre bukke som endnu ikke er færdigfejet, har ikke læst bøgerne om råvildtet, hvor der står at de ældre bukke fejer før de yngre bukke.
Det er i denne herlige tid vi skal ud på vores jagtrevirer og "kigge bukke". Hele næste uge loves godt vejr (udfra vi menneskers vurdering), så planlæg nogle dage på jagtreviret. Planlæg det sådan at du står på jagtreviret i timerne omkring solopgang eller ved solnegang. Find et god sted at observere råvildtet fra, og vær klar med kikkerten. Læn dig tilbage, mens du nyder den varme kaffe eller cacao fra den medbragte termokande.
Forsøg at fokuser på andet end det daglige stress på arbejdet, eller det stressede det er, at netop søge arbejde. Forsøg at glemme alt om finanskrigen og den røde regering som du mener kun er interesseret i at "plyndre" dig. Tag evt. en blunder mens du forsøger at tømme hjernen fra de dagligdags problemer vi alle slås med. Er du både dygtig og heldig får du også et glimt af bukken, og missionen er lykkes. 
Efter en sådan aften- eller morgentur på jagtreviret, kan man ikke vente med at komme afsted igen, hvilket er nødvendigt, da der ikke er mange uger tilbage, før det bliver den 16. maj.
 

Udskriv E-mail