Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Konkurrencen for maj 2012 er slut

Maj måneds konkurrence er slut, og der var igen kommet rigtig mange bud på hvor mange CIC point, den afbillede buk fik ved en senere CIC opmåling.

Som jeg har skrevet utallige gange, så er det umuligt udfra et billede at kunne give det rigtige svar, hvorfor man skal være en lille smule heldig for at gætte rigtigt.
Absolut ingen på denne jord, kan udfra et billede fastslå vægten af trofæet og det propertionelle forhold i forbindelse med vægtfylden.

Maj konkurrencens buk er et tydeligt bevis på at nogle bukke ser større ud end de reelt er efter en opmåling. Nedenfor kan du se hvor stor spredning der har været på gættene. Hele 97% af budene på hvor mange CIC point den afbillede buk havde fået ved en CIC opmåling, lå højere end det rigtige resultat - en rigtig snydebuk.
  • 3% havde et bud på under bronze (under 105 CIC point).
  • 3% havde et bud på bronze (105 - 114,9 CIC point). 
  • 52% havde et bud på sølv (115 - 129,9 CIC point).
  • 42% havde gættet på guld (130 - ? CIC point).

Maj konkurrencens opsats vejede 327 gram, og opnåede 96,33 CIC point ved en senere CIC opmåling.

Ingen havde gættet det rigtige resultat, men Mikkel Brünner var tættest, med et gæt på 96,30 CIC point. Tillykke til Mikkel og bogen Råvildt og medaljebukke i den udvidet udgave, er på vej med posten.

Ny konkurrence for juni måned er allerede sat igang. Se under Konkurrence i højre spalte.

Udskriv E-mail