Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Råvildtsygen - sidste nyt

sygt_dyr_1Her i juni afholdte DTU Veterinærinstituttet, en workshop om vildtsundhed og forurenende stoffer. DTU arbejder tæt sammen med Veterinærinstitutet, Center for Vildtsundhed (CVS), Institut for bioscien, AU samt Naturstyrelsen. Et samarbejde mellem yderst dygtige og kompetente forskere og dyrlæger.
Endelig skulle der fremlægges resultater for flere års undersøgelse omkring råvildtsygen (Den fynske syge). 
Mange har været af den overbevisning, at det var kobberforgiftning, udledt efter massiv gylleudkørsel fra svineproducenter på markerne gennem flere år, som var den direkte årsag til råvildtsygen. Dette skyldes at det tidligere er bevist at en høj tildeling af kobber i svinefoderet, ville give en øget daglig tilvækst hos grise i vækst. Dvs. at kobberet rent faktisk virkede som vækstfremmer. Det er ikke svært at forestille sig at landmænd tidligere tilførte foderet rigeligt med kobber, da landmænd jo netop skulle lave store grise på kortest mulig tid.
Når svinegyllen efterfølgende blev spredt ud på landbrugsjorde, mente man at råvildtet ved fødeoptag på disse landbrugsjorde, optog det udkørte kobber (fra svinegylden), hvilket medførte diarre, afmagring og død. 
I dag er reglerne om brug af kobber i foderet mere restiktive, end de var før i tiden.
CVS har undersøgt mængden af kobber i råvildt fra Fyn og Bornholm. Kobbermængden i dødfundne eller afmagrede dyr med diarre, var ikke højere end i rådyr fra Bornholm eller raske skudte dyr fra Fyn.
Konklusionen fra DTU afviser kobberet som årsag til råvildtsygen, og Lederen af Center for Vildtsundhed (CVS), Mariann Chriél udtaler også "at efter undersøgelsen af såvel raske rådyr som rådyr med råvildtsygen, må vi nok lede efter andre årsager end kobber fra svinegylle som årsag til råvildtsygen".

Center for Vildtsundhed har i mere end 10 år søgt i alle retninger for at finde en sygdom. Man har tidligere talt om en pestvirus, som kunne være årsagen til det store dødsfald blandt det danske råvildt, men det var også en blindgyde. Raavildt.dk er ikke i tvivl om at CVS og deres samarbejdspartnere har søgt alle tilgængelige muligheder, for at finde årsagen til råvildtsygen. 

Hvis vi her i 2012 skal lave en konklusion om råvildtsygen, kan vi ikke komme uden om, at man på nuværende tidspunkt efter mere end 10 års intens og professionel søgen efter en sygdom, ikke har kunnet påvisse en sygdom som værende skyld i råvildtsygen..!

Raavildt.dk har i flere år peget på, at årsagen til råvildtsygen kunne være en konsekvens af dårlig/forkert råvildtforvaltning gennem årtier. En konstant stigende råvildtbestand, en skæv kønssammensætning grundet forkert afskydning, manglende fokus på dårlige dyr, manglende interesse for hundyrene, fodring af råvildtet (som hjælper "dårlige" dyr gennem vinteren) osv., kunne tænkes at være en årsag til "dårlige" dyr. 
Som råvildt.dk har sagt og skrevet adskellige gange:

Der findes kun én måde at bekæmpe en sygdom i en bestand
og det er ved at forvalte sig ud af den

Udskriv E-mail