Nogle har allerede udsat 6-ugers fasankyllinger i de etablerede engelske volierer, mens andre skal sætte ud i de næste uger.
Mange er tilbøjelige til at kun tænke på fasanjagterne i efteråret når bukkejagten slutter. I bukkejagten er man allerede i gang med at planlægge årets fasanudsætninger, såter, drev o.lign., og har derved en tendens til at glemme forvaltningen og omsorgen for råvildtet i efteråret og vinteren.
Man skal huske på at specielt i efteråret har råvildtet også brug for nogle steder hvor de kan føle sig sikre, da markerne er høstede og de ikke kan finde dække på disse arealer efter høst.
Driver man intensiv fasanjagt i en skov, eller på et hvilket som helst revir, er mange tilbøjelige til at sende hunde og klappere igennem alle de tætte moser, remisser, yngre grankulturer og andre steder hvor fasanerne kunne tænkes at holde til, hvilken fremgangsmåde bestemt ikke er til gavn for råvildtet.
Råvildtet har brug for nogle steder på reviret, hvor de til enhver tid kan søge hen ved uro på reviret (læs jagt), og kunne blive stående i "sikkerhed" her i de timer, eller en hel dag, som man udfører fasanjagt på reviret.
De fleste har selvfølgelig ikke et revir som ovenfor beskrevet, men andre løsninger findes også.
På det revir jeg er ansat som skytte, har jeg "fredet" ca. 1/3 af en 100 Ha stor skov til råvildtet. Dvs. selvom vi driver traditionel fasanjagt som alle andre i skoven, og på såterne udenfor skoven, kommer vi på intet tidspunkt i løbet af efterårets jagter, i den 1/3 af skoven som vi har "fredet" til råvildtet.
Dette indebærer at når råvildtet fornemmer uro (læs jagt) på reviret, søger de stille og roligt mod den del af skoven som vi har "fredet". Det gode ved dette tiltag er, at råvildtet ikke bliver stresset hver gang vi afvikler en fasanjagt, da de ved (af erfaring) at der hvor de søger hen, vil de også kunne få den ro som er nødvendig, for at undgå at råvildtet skal blive for stresset.
Et stykke råvildt som bliver jaget fra den ene såt til den anden gennem en hel dag, kan i nogle tilfælde (afhængig af dyrets generelle sundhedstilstand) forbrænde så meget energi på en dag, at de ikke de efterfølgende dage kan optage det tabte, og simpelt hen dør.
Råvildtet er et byttedyr, og den eneste måde det kan forsvare sig på overfor mennesker og hunde, er at flygte i høj hastighed. Da råvildtet ikke er specielt intelligent, ved råvildtet selvfølgelig ikke hvornår vi jægere kun afskyder fasaner, hvorfor enhver uro på reviret, vil stresse råvildtet.
Stress er efterhånden blevet en folkesygdom hos mennesket, men vi kan dog både få lykkepiller, gå til psykiater o.lign. Råvildtet kan ikke få denne hjælp, hvorfor de altid vil vælge at løbe (læs flygte), indtil de ikke kan mere.
Mennesker kan dø af stress - det kan råvildtet også.