Hos Nordisk Safari Klub (NSK) er det også "GRATIS" at få opmålt trofæer, hvilket fremgår af NSK's regelsæt. Dette kræver dog at man ikke ønsker diplom og plumbe.
Retter man henvendelse til NSK, får man også det ærlige svar at trofæopmålingerne er gratis hvis man ikke ønsker diplom og plumbe.
Hvis man ønsker at få opmålt sit trofæ for at se om det kan opnå nok point til en medalje, skal man blot oplyse trofæopmåleren om dette, og opmålingen er herefter gratis.
Hvis trofæet opnår point nok til at få en medalje, og man gerne vil have papirer på dette, ja så skal man selvfølgelig betale for diplom og plumbe samt registrering på NSK's egen database - og hvem ønsker ikke dette på et medaljetrofæ.
NSK opmåler efter CIC's regelsæt for europæiske arter, efter SCI's regelsæt for alle arter fra hele verden og efter Rowland Ward's regelsæt for de afrikanske arter.
Hvis man har flere trofæer til opmåling, kan det godt betale sig at blive medlem af NSK, da det er billigere som medlem af NSK at få opmålt trofæer. Som medlem af NSK modtager man bladet TROFÆ. I dette blad kan man bla. læse meget spændende og interresant læsning om trofæjagt i hele verden.
Selvom NSK er en forening for bla. trofæjægere, dvs. jægere som ønsker at nedlægge store trofæer, er holdningen hos NSK helt klar i.h.t hvordan et stort stort trofæ bliver til. NSK tager stor afstand til trofæer "fremavlet" unaturligt, og er en aktiv spiller på banen vedr. STOP for manipulerede trofæer fra bla. Ungarn og deres nabolande. En holdning som alle danske jægere bakker op om.









