Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Bekæmpelse af krybskytter

krybskytteFlere steder i Danmark meldes der om krybskytter på jagtreviret.
Nutidens krybskytte er ikke som krybskytten i gamle dage.
I gamle dage blev de fleste blev drevet ud i krybskytteriet grundet fattigdom.
Selvom krybskytteri i gamle dage også var strafbart (formentlig med hårdere straffe end i dag), kan de fleste mennesker sætte sig ind i hvor langt man vil gå, hvis den eneste mulighed for at skaffe kød og føde til familien, er at udføre ulovligt jagt om natten på anden mands grund.

Nutidens krybskytter jager ikke for at skaffe føde til familien, men snarere for spændingens skyld. Nogle er ligeglade med at det brager når de affyrer riflen, mens andre har forsynet riflen med lyddæmper og andet avanceret udstyr som nightvision o.lign.

Straffen for krybskytteri er på en måde stor nok, da både bil og riffel kan beslaglægges, ligesom jagt- og riffeltegnet ryger, hvis man da har et sådant. Det stor problem ligger i at afsløre krybskytterne på fersk gerning, da der i det retssamfund som vi lever i, selvfølgelig også skal kunne føres et bevis for at der er begået krybskytteri. Dvs. man skal tage krybskytten på fersk gerning, med et nyskudt dyr og en "rygende pistol" i form af den riffel som har nedlagt dyret.
Nogle krybskytter kører ud i en bil og skyder et dyr tæt på en vej. Straks efter de har skudt dyret kører de bort med riflen og uden dyret. Herefter kommer de tilbage i en anden bil (uden riffel) og afhenter dyret. Hvis de bliver taget her, har de jo bare fundet et skudt dyr, og da der ikke i bilen findes nogle våben, kan de af gode grunde ikke hænges op på krybskytteri, men blot ulovlig omgang med hittegods. Og til politiet er forklaringen måske at de ville aflevere dyret på godset dagen efter, eller ville køre ned forbi stedets skytte og aflevere det.

Hvis "krybskytten" har været så dum at køre hjem til sig selv med dyret, ja så har han et forklaringsproblem overfor politiet, som kan tilkalde en dyrlæge som via dyrets kropstemperatur, rimelig nødagtig kan fastslå hvornår dyret er skudt. Derfor er det kun de "dumme" krybskytter som kører hjem til sig selv og hænger dyret op.

special ops code blackVildt- og overvågningskameraer kan afsløre krybskytteri og advisere jordbesidderen om at der er andre på reviret om aftenen/natten. Ved opsætning af vildt- og overvågningskameraer på strategisk rigtige steder på reviret, kan man rimelig nemt få afsløret om der foregår noget som kunne minde om krybskytteri på ens ejendom.
Læs mere om vildt- og overvågningskameraer HER

Som udgangspunkt skal man ikke selv forsøge at fange krybskytter på egen hånd, da man skal huske på at de har våben i bilen, og på ingen måde ønsker at blive fanget. Opbyg i stedet et alarmberedskab som registrerer al mistænkelig færdsel i og omkring jagtreviret. Gør opmærksom på dette beredskab i de lokale medier, hvilket desværre ikke stopper krybskytterne, men blot jager dem væk til et andet skovområde. 

Læs også:
Tegn på krybskytteri  -  Hvordan arbejder krybskytter  -  Hvordan bekæmpes krybskytter  HER

Udskriv E-mail