September måneds konkurrence er slut, og der var igen kommet rigtig mange bud på hvor mange CIC point, den afbillede buk fik ved en senere CIC opmåling.
Som jeg har skrevet utallige gange, så er det umuligt udfra et billede at kunne give det rigtige svar, hvorfor man skal være en lille smule heldig for at gætte rigtigt. Der er ingen tvivl om at den afbillede buk ligner en medaljebuk, men billeder kan også være misvisende.
Månedens buk var en rigtig snydebuk, da den på billedet ser betydelig større ud end den reelt er. Jægeren som skød bukken, fik sig en slem overraskelse da han kom hen til den nedlagte buk. Han var overbevist om at han havde skudt en medaljebuk, men da han stod ved bukken kunne han godt se at det ikke var en medaljebuk.
Det viste sig at bukken var et meget lille dyr (14 kg. brækket) med et lille hoved. Men det var en rigtig god afskudsbuk.
Nedenfor kan du se spredningen på gættene.
- 6% havde et bud på under bronze (under 105 CIC point).
- 19% havde et bud på bronze (105 - 114,9 CIC point).
- 44% havde et bud på sølv (115 - 129,9 CIC point).
- 31% havde gættet på guld (130 - ? CIC point).
Laveste bud var på 102,40 CIC point, mens højeste bud var på 154,18 CIC point.
September måneds opsats vejede kun 302 gram, og fik ved en senere CIC opmåling "kun" 87,93 CIC point.
Ingen havde gættet det rigtige resultat, men Kim Rasmussen var tættest på, med et gæt på 102,4 CIC point. Tillykke til Kim og bogen Råvildt og medaljebukke i den udvidet udgave, er på vej med posten.
Ny konkurence for oktober måned kan du findi i højre spalte.









