Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Kom i gang med afskydningen af dårlige dyr

snabelsko_m_pile.jpg

Umiddelbart når du ser på ovenstående billede, er det bare et hundyr som springer over en grøft. Men hvis du følger de hvide pile på billedet, vil du kunne se at dette dyr har ekstremt lange snabelsko på både for- og bagløb. Ingen er formentlig i tvivl om at et sådant dyr bør afskydes, og det samme er gældende for dens eventuelle lam.
Jo længere tid du venter med at komme i gang med at få afskudt ALLE de dårlige dyr, jo større chance er der for at du ikke når at få afskudt alle de dårlige dyr.

raa og lamErfaringerne viser at det ikke er manglende vilje der er årsag til at der ikke bliver "ryddet op" i ens råvildtbestand, men manglende tid og forkert timing.
Alle er indstillet på at få afskudt alle de dårlige dyr, men tænker formentlig at der er masser af tid til af få klaret den sag. Men der er ikke masser af tid, da man skal sætte ind fra den 1. oktober og i oktober få afskudt de fleste af de dårlige dyr, ellers når man ikke i mål.
Efter der har været drevet jagt på reviret i oktober måned, ændrer dyrene adfærd hvilket gør jagten på de dårlige dyr endnu mere besværlig og tidskrævende.

Der er stadig masser af råvildt i Danmark, selv bestanden flere steder er stagneret. Med rigtig mange vinterafgrøder på markerne, mange vildtagre og de kommende randzoner i landbruget, for ikke at forglemme regeringens ønske om at øge skovvæksten i Danmark, vil dette give endnu bedre overlevelsesmuligheder for det danske råvildt i fremtiden. Når der året igennem er rigeligt med fødemuligheder, har det desværre også den negative effekt, at alle de dårlige dyr har lettere ved at overleve vinteren. Da vi ikke har nogle nævneværdige prædatorer som tager voksent råvildt, er der kun os jægere tilbage til at forvalte råvildtbestanden, og netop afskydningen af dårlige dyr skal vi koncentrere os meget om i de kommende år. Hvis vi ikke tager den opgave alvorlig, er det sikkert at vores råvildtbestand's sundhedstilstand kan blive forringet betydeligt.

Før i tiden kaldte man et revir med meget råvildt for et godt råvildtområde. I dag bør det ikke være antallet af råvildt på reviret der er afgørende for om det er et godt eller dårligt råvildtområde, men alene råvildtets sundhedstilstand på det pågældende revir.
I mit optik er en sund og stærk råvildtbestand på 50 dyr på eks. 350 Ha, et betydeligt bedre råvildt område, end tilsvarende 350 Ha med 200 dyr af middelmådig sundhedstilstand. 

Afskyd iøvrigt ikke gammelråen fra lammene her i oktober måned, det er nemlig ikke for "sjov" at gammelråen i mange tilfælde stadig har mælk i patterne her i oktober måned  -  Knæk og bræk.

Udskriv E-mail