
Hvis der findes en opskrift på hvordan man laver medaljebukke, er bogen Råvildt og medaljebukke (udvidet udgave) formentlig den bog som kommer tættest på "Opskriften".
Dette kan jæger Rasmus Frandsen fra Jylland bekræfte.
Han er endda så tilfreds med bogen Råvildt og medaljebukke, som han har fulgt i sine bestræbelser på at få medaljebukke på reviret, at han gerne vil dele sine erfaringer med andre.
Derfor modtog Raavildt.dk nedstående mail fra den stolte jæger for et par dage siden.

Hej Kim.
Stor tak for at du har skrevet bogen råvildt og medaljebukke, hvori der er meget relevant stof i bogen man kan bruge på ens eget revir.
Vi har forsøgt at følge din plan om at lave store medaljebukke. Vores område har altid haft en del råvildt, men har aldrig kastet store bukke af sig.
Vi har derfor prøvet at følge dine råd, og har blandt andet de sidste 4 år ikke skudt bukke og bukkelam i efterårssæsonen, hvilket klart har kunne ses da vi har fået væsentlig flere bukke på vores revir.
Der er også skudt meget skånsom med hensyn til bukke på vores revir. Max 2 pr. år på 300 ha. Vi har gjort hvad vi kunne for at lade bukkene få noget alder, for det betyder mere for os med kvalitet frem for kvantitet.
Før denne sæson købte vi et vildtkamera og har observeret cirka 15 forskellige seksendere. Jeg har i april set 2 store bukke som aldrig har været ved nogle af de nærliggende foderautomater, når der har været et kamera ved automaterne.
Året 2012 var så året hvor jeg ville forsøge at få én af de store bukke.
Det lykkedes da jeg skød en buk med en vægt efter 3 måneders tørretid på 472 g. og som senere blev opmålt til 130,6 CIC (guldmedalje).
Jeg skød i slutningen af bukkejagten en returbuk, med en vægt efter 3 måneders tørretid på 360 gram. Den blev opmålt til 105,3 CIC (Bronzemedalje).
Begge bukke vejede mellem 17-19 kg. brækket. Den anden af de store bukke har jeg ikke set siden april. Den er som sunket i jorden, og er hverken skudt af naboer eller kørt ned. Der er jo nok en grund til at de bliver store.
Mange tak for at du har taget dig tid til at skrive bogen, som er en hjælp til mange jægere som gerne vil skyde store bukke. Det var ikke lykkedes for os her i det jydske at forbedre vores bestand af bukke, hvis vi ikke havde haft bogen Råvildt og medaljebukke.
Tusinde tak for hjælpen
knæk og bræk
Rasmus Frandsen
De 2 bukke som er afbilleder her på siden, er de i mailen ovenfor omtalte bukke.
Man kan købe bogen Råvildt og medljebukke (Udvidet udgave) i boghandelen eller i de fleste jagtbutikker.
Man kan på Raavildt.dk's internetbutik, som hedder Jagtoasen.com, bestille bogen. Bestiller man bogen på nedenstående link, kan bogen købes med forfatterens signatur, hvis man ønsker dette.
Bestil evt. bogen >>>HER









