Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Udnyt sneen - find råvildtets veksler

Endelig kom den ventede sne til Danmark, og lad os håbe at den bliver liggende, da en lang og kold vinter vil gavne råvildtbestanden på den lange bane. Dårlige og svage dyr som vi ikke får skudt, skulle gerne gå til henover vinteren. Fodringen hjælper de svage dyr med at overleve en lang og kold vinter, hvilket bestemt ikke er en fordel for sundhedstilstanden, men har du valgt at fodre er du tvunget til at fortsætte med dette, og samtidig være ekstrem hård i din afskydning af efterårsdyr (hundyr og lam).
veksel
Når det har sneet er det nemt at finde råvildtets veksler, og selvom du evt. kender hovedvekslerne, kan man i sneen nemt og hurtigt finde de lidt mindre veksler på reviret.
Et kendskab til råvildtets veksler er en stor hjælp, når man skal planlæggte regulering af hundyr og lam. 
Tag hue og vanter på og medbring et oversigtskort over reviret. Tegn streger ind på oversigtskortet, som viser de steder du registrerer veksler du ikke kendte til.

Knæk & Bræk

Udskriv E-mail