Vi bør alle håbe på at metrologernes vejrprognoser for starten af året 2016 holder stik, da dette betyder vinter i form af sne og hård frost.
En hård vinter, som der desværre bliver flere og flere år imellem, er faktisk med til at forbedre den danske råvildtstamme, selvom hundredevis af råvildt vil forende (dø) grundet sne kombineret med hård frost.
Vi har i Danmark rigtig meget råvildt, og den måde vi har valgt at beskyde bestaden på (læs: råvildtforvaltning), har desværer resulteret i at der på mange revirer i Danmark står bestande af meget ringe kvalitet - og her tænkes udelukkende på den sundhedsmæssige tilstand.
Naturen regulerer sig selv, så hen ad vejen kollapser bestandende lokalt (råvildtsygen), men en lang, hård og kold vinter, kan med et snuptag rydde op i rigtig mange bestande, da råvildt i dårlig sundhedstilstand simpelthen ikke vil overleve en lang, hård og kold vinter.
Selvom mange vil mene det er "synd" for råvildtet, bør man acceptere at dette er naturens måde at rydde op på, og derfor ikke blande sig i dette.
Man kan sidde og ærgre sig over at man ikke fik afskudt alle de efterårsdyr man havde planlagt, og love sig selv at det vil man forbedre næste efterår.
Hvad skal man ikke gøre:
- Man skal under ingen omstændigheder begynde at fodre råvildtet på nuværende tidspunkt, da resultatet kan være at man via fodringen slår selv sunde, raske og stærke dyr ihjel. Hvis råvildtet i denne periode, hvor hele fordøjelsessystem kører på lavblus, pludselig bliver præsenteret for andet føde end det råvildtet selv kan finde i naturen, eller det de gennem hele efteråret har haft mulighed for at komme til, risikerer man at slå hele tarmfloraen i stykker, hvilket kan medføre den sikre død.
Hvad kan man gøre:
- Man kan få selvskovere eller andre i gang med at fælde løvtræer i skoven, da råvildtet vil elske de næringsrige knopper fra løvtræerne. Derudover skal man lade alle topskud fra de fældede løvtræer blive liggende.
- Remisser skal plejes og passes, hvorfor evt. ammetræer fældes ligesom der skal tyndes ud i de resterende løvtræer.
Er man så heldig at have store hasselbuske i skoven, er det bare med at få lagt de mangestammet buske ned, hvis de er nået en højde hvor råvildtet ikke kan æde fra toppen mere (kan blive 3-5 meter høje). Hasselbusken vil begynde at skyde fra bunden med det samme.
- Hvis reviret er dækket af sne, og det sætter ind med nogle dages tøvejr, for derefter igen at slå over i frost, vil der mange steder ligesom blive en skorpe af is, som bliver liggende oven på jorden, hvilket forhindrer råvildt i at kunne skrabe gennem sneen for at komme til føde under denne "isskorpe". Dette kan man løse ved at man flere steder i skoven, på engarealer, ved vildtagre eller i agerlandet, med en traktor / rendegraver / eller en tung palle spændt i en kæde bag på en 4x4, skraber denne skorpe væk, så råvildtet kan komme til vegationen nedenunder. Det er ikke et must at dette gøres, da det sundeste råvildt sagtens kan klare sig gennem en hård vinter - forudsat at det gennem en god efterårsfedning er i den nødvendige kondition, som kræves for at "overleve" en hård vinter. Hvis man ikke tror på dette, kan man jo undre sig over hvordan råvildtet klarer sig i f.eks. Sverige og Norge, hvor snemængderne er af en helt anden mængde end i Danmark, og hvor fodring af råvildt ikke er så populært som i Danmark.
- Man kan selvfølgelig stadig nå at få afskudt de "dårlige" dyr, eller nogle produktive dyr (eller lam) her i januar måned, men det er ikke så nemt at praktisere her i januar måned, hvorimod det havde været betydeligt nemmere i oktober og november måned.
- Derudover kan man sidde og ærgre sig over at man ikke fik afskudt alle de efterårsdyr man havde planlagt, og love sig selv at det er en af de ting man vil forbdre i den planlagte råvildtforvaltning her i 2016.
Iklæd dig vintertøjet, motorsaven m.m. og se at komme i gang på reviret.