Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Ny sjællandsk CIC-opmåler

cic logo

Indtil for nylig havde vi Danmark 8 certificerede CIC-opmålere, men nu er der kommet én mere på listen.
Hans navn er Hans-Jørgen Kirstein og han er bosiddende i Virum i Nordsjælland.

Hans-Jørgen Kirstein gennemgik og bestod for nylig det obligatoriske CIC-kursus, som blev afholdt i Sydengland den 13/6 og 14/6, hvor der udover Hans-Jørgen Kirstein også deltog kursister fra Irland, England, Sverige og Tyskland.
Hvis nogen tror at Hans-Jørgen Kirstein er ny i opmåler-faget, tager man grusomt fejl. Før den nye titel som certificeret opmåler i CIC, var han (og er han stadig) certificeret Master measure opmåler i SCI, samt officiel opmåler hos Rowland Ward.
Hans-Jørgen Kirstein er en yderst rutineret riffeljæger og har også en anden passion, nemlig ræve- og kragejagt, hvilket man kan læse meget mere om på hans populære hjemmeside www.kragejagt.dk.
Nedenfor kan du se Hans-Jørgen Kirstein’s CIC-certifikat:

certifikat copy

Oversigt over nuværende certificerede CIC-opmålere pr. juni 2018:
Hans-Jørgen Kirsten, Virum
Fritz Heje Hansen, Fuglebjerg
Jacob Strunge, Vejen
Sten Breith, Horsens
Rasmus Pousing Andersen, Gjerlev
Kenneth Kold Jørgensen, Mørke
Morten Terp Nielsen, Vejen
Lars Buchard, Harlev J
Lars Bjerregaard Nielsen, Grindsted

Udskriv E-mail