Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Gode schweisshunde kan sagtens finde påkørte ulve

ulv m logoDem som råber op om, at de danske schweisshunde i Schweiss-registret, ikke kan bruges til eftersøgning af en påkørt ulv, bør nok revurdere deres udtalelser.

Den 5. maj blev en ulv påkørt af en bil i Tyskland, hvorefter ulven forsvandt ind i en tilstødende skov. Et team bestående af flere folk, bla. en schweisshundefører, en dyrlæge (med bedøvelsesmiddel), politi, en medarbejder fra WZI, som står for  Wolfkompenzzentrums Iden (Ulve-kompetence Center), blev tilkaldt.
Schweisshundeføreren satte sin Bayerske Bjergschweisshund på sporet, som førte dem frem til et sårleje, hvor den slemt skadede ulv flygtede fra. Schweisshundeføreren slap sin hund til hetz, og hunden stillede ulven. Da dyrlægen efterfølgende kunne se, at ulven havde brud på begge forben, og derved ikke var til at redde, fik schweisshundeføreren tilladelse til at skyde ulven, og hurtigt blev ulvens lidelser stoppet.
En talskvinde fra WZI roste efterfølgende det gode samarbejde mellem alle parter på denne ulveeftersøgnings-opgave.
At ulven blev opsporet og aflivet er det vigtigste i denne historie, men samtid er det vigtig information, at den dygtige schweisshund, som på ingen måde var specieltrænet til at gå et ulvespor, ingen problemer havde med at følge ulvesporet. Dette bekræfter blot, at når Naturstyrelsen og Schweiss-registret har besluttet at de danske reg. schweisshunde skal foretage ulveeftersøgninger i Danmark, er denne beslutning udover at være legitim, også helt i tråd med "dyrets tarv".
Du kan læse den tyske artikel om denne ulveeftersøgning HER

Udskriv E-mail